27. feb. 2012

Langt om længe..

..Kom hun ud!!
Det har været en meget hård omgang.. Jeg fik 5 igangsættelser før der endelig skete noget og da var jeg 42+2. 
Vi blev derinde for jeg kunne slet ikke gå,  måtte sidde på kørestolen.
Vi fik lidt morgenmad, men jeg kastede op. Fik det meget dårligt, så blev indlagt på fødestuen udenom fødemodtagelsen og endelig skete der noget med livmoderhalsen, men så var det der med at hun var stjernekigger. Så det gjorde ikke det nemmere for hele fødslen.
Jeg havde så ondt ovenpå bækkenløsning ved at ligge så længe. Og de opfordrede mig til at stå op og vrikke med hofte, således barnets hoved kunne rette sig til den rette vinkel. Det hjalp en smule. Men kæft hvor det gjorde nas! Fik lattergas med det samme.. Det tog noget af smerterne. Ved 19tiden åbnede jeg så endelig til 9 cm. Men stadig ikke godt nok, fik så alle mulige indsprøjtninger, ve-drop, saltvand, underlivets noget halløj-bedøvelse, som jeg ikke fattede i tåge af lattergassen.
Til sidst fik jeg så en epidural-blokade der virkelig hjalp meget! Jeg takker for at den fandtes!
Ca kl.23-24.00 kunne man se hendes hoved ca 6 cm.. Og der sagde jordemoderen, børnelægen, narkoselægen og hvem der ellers var derinde at den næste skridt skulle være den hårde sugekop og ellers er den sidste løsning et kejsersnit.. For jeg fik presseveer utallige gange uden der skete en fremskridt. Var så udmattede og træt. Men dog ikke sådan at jeg ville opgive. De kunne også mærke, at jeg havde en smule energi til overs til at give det sidste skub - normalt vil en sugekop give 2 pres før de går ovre til kejsersnit, men de gav mig 4 presseveer, og endelig kom hun ud kl.01.08, svulp!

Det første jeg sagde: OMG! OMG!! Se se.. er hun virkelig ude!! Og straks spurgte jeg, om det virkelig er en pige?
Hun var dog lidt svag og stresset, men hun kom sig hurtigt og tudbrølede med dejlig lyd!

Hun kravlede nærmest straks op til mig.
Hun vejede 3580 gr. og målte 54 cm. En dejlig størrelse!

Jeg sprak lidt, så måtte syes hist og der. Nu er der gået knap 2 uger og har stadig ondt! Æv..

Da jeg så skulle lige testes om jeg kunne tisse, skulle jeg lige sidde op på sengen, men besvimede med det samme og var helt væk. Så kom der løbende 4-5 læger som er ekspert i hvert sit områder og tjekkede mig.. Jeg var så udmattede, at jeg brugte al mine kræfter og energi på at bruge de sidste skub. Så jeg må sige, at det er sandelig som at løbe en HEL marathon!! Eller at smide 500-1000 kalorier!  Min kæreste blev naturligvis bekymret og bange og havde Lærke hos sig, men smed hende ovre til sygeplejersken for at komme ovre til mig og få mig tilbage til livet.. Jeg blev godt nok bange, for jeg anede ikke hvad der skete. Og hvis nu jeg var væk for altid. Men fik så noget koldt slag på hovedet og kroppen, noget mad og drikke.. Havde jo ikke spist rigtig siden kl.7.00 mandag morgen indtil kl.1.30 tirsdag nat. Pyha.. Sikke en fødsel!

Men kæft hvor er LÆRKE bare så DEJLIG!! Og ABSOLUT ventetiden og den lange anstrengende fødsel værd! Men jeg må sige, som de fleste sikkert også har sagt: Jeg gør det aldrig igen!!!

Næste gang adopterer vi et barn. Eller også tager vi kejsersnit.

17 dage over tiden, 17 timer fra 1. RIGTIGE veer og så kom hun ud på Valentine's dag. D. 14. februar 2012. Bedre kan det ikke være! Den bedste gave vi nogensinde har fået!

Her er lige et par billeder af Lærke


Lærke på bryst og hyler sin skønne stemme!

Far ser stolt på sin datter, der er så udmattede

En sovende Lærke

Endnu en sovende Lærke med mors hjemmestrikket trøje :)

8 kommentarer:

Klejs sagde ...

Hvor er du sej Silja! Tænkte på dig i disse dage jeg formodede var din virkelig prøvelse.

Håber at jeg er mindst lige så sej når lillebroren kommer ud til juni, har trods en dreng i forvejen ikke været hele turen igennem. Fik et kejsersnit efter 4 ve-igangsættelser fordelt på 4 døgn, en livmoderhalsudvidelse, ve-stimulering pog alt muligt halløjsa.

Hun er ganske fin din pige, endnu engang tillykke.

Thea Astrup sagde ...

Kære Silja
Dejlig fødselsberetning selvom jeg havde hørt det meste :-) satser dog på min fødsel bliver lidt hurtigere.

Håber I har det godt alle tre. Er det mon i dag Søren starter arbejde?

Kh. Thea

Susanne Christiansen sagde ...

pyyyha en sikke hård fødsel, du har haft :-/ men godt at det er helt overstået nu!! :-) vigtigst er at du og Lærker har det FINT! :-)
Forresten det med at få et barn til senere, - det vil du ikke have, pga. hårdt fødsel osv.
Det forstår jeg simpelthen godt - men jeg er helt sikker på, at du kan få KS næste gang, det er jo godt på grund af, du kan også altid kontakte jordemor, når du venter dig nr. 2..
Samme her, jeg har haft desværre meget hårdt under fødsel med nr. 2 end nr 1. Uheldet for os med nr. 2. Men nu laver vi jo ikke flere børn. HVIS vi vil gerne have nr. 3, så jeg helt bestemt have KS, basta - tør allerede ikke føde igen. Det er jo også forskel fra person til person, om de tør at føde selvom, de har haft hårdt under fødsel.
Men forstår dig 100 procent!!

Held og lykke med den lille, nyd med hende så meget, imens hun er lille :-)

Silja sagde ...

Tak Elisa! :) Ja, jeg var også tæt på at skulle få et kejsersnit, men til mit held havde jeg en smule overskud til at sætte de sidste skub med sugekop før jeg faldt omkuldt. Men det var anstrengelses værd! Selvom det ikke var just sjovt at skulle besvime og lide med de smerter de mange dage efter!
Så håber for både dig, Elisa og Thea at I får nogen nemmere, hurtigere og dejligere fødsel!

Søren vender tilbage på arbejde imorgen, så det bliver en udfordring at klare mig selv i den tid han er væk.. Det har jeg bare at gøre!
Ellers nyder vi Lærke så meget at vi græder af lykkelig!

Susanne, ja det er ikke til at vide hvordan graviditet og fødsel nr. 2 vil blive. Men det siges at ingen graviditet og fødsel er den samme som 1. og 2. eller 3. !! Men jeg håber og satser på at kroppen har det nemmere ved nr. 2. nu hvor kroppen har prøvet det! Så det er forhåbentlig mere fleksibel ;)

Livet blandt stiletter og mursten sagde ...

<3 du har klaret det så fint!
Glæder mig til at se Lærke igen imorgen ;)

Karen sagde ...

Åh sikke en rørende fødselsberetning at jeg fik et par tårer. Og ikke mindst dejlige billeder af jer! Ja du er bare for sej. Din fødselsoplevelse minder utroligt meget om min første med Oskar. Havde også en rigtig lang og hård fødsel op til ca 26 timer. Med Marie blev det en lynfødsel på 4 timer. Er spændt på, hvordan det vil gå denne gang. Tusind tak fordi du delte det med os. Rigtig held og lykke med Lærke og jer som 3...Knus Karen

Helle sagde ...

Tak for du delte din fødselsberetning - lyder som en lang hård fødsel, men resultatet er vist det det hele værd ;-) Endnu engang tillykke med den lille fine smukke pige.

Knus Helle, Aarhus

Anonym sagde ...

Hej silja..

Vil lige siger forsinker tillykke med skøn Lærke - Urolig du klare sig flot efter hårdt fødsel..

Selvom jeg er moder til 3 skøn børne, allesammen er nemt og lynføde.. Special sidst barn tog mig fra 1 ve til han kommer ude på blot 50 minutter...

Jeg vil blot fortælle dig, ikke for at pjal over.

Mennesker er jo forskellig..
Hilsen Helle Pedersen